Allerede for 25 år siden var min interesse for malerkunsten vakt, hvilket dengang fik mig til at opsøge Kunstakademiet i Århus – en periode, hvor jeg ikke var sikker på maleriet. Jeg havde ikke den nødvendige tålmodighed til at tegne kedelige opstillinger, men lærte noget om farver, som jeg tog til mig.

Jeg brød med den stramme form – d.v.s. væk med disciplinen og over i det intuitive – at kaste sig ud i inspirationens frie fald – at mærke suset og samtidig mærke den nødvendige urkraft, der vokser i en selv og ud af lærredet og som skal til for at skabe det kunstneriske ”univers” – en livsbekræftende proces.

Mine oliemalerier er præget af det dagslys, som fylder sindet og som er karakteristisk for ophold i dels Skagen dels Sydfrankrig (Provence). Den spændende kobling over til den kunstneriske udfoldelse er udtrykt ved, at den afledte maleproces sker om aftenen/natten, hvor dagens lys bliver omsat i natlige farvekombinationer.

Motiverne er oftest figurative på deres helt specielle måde – afhængig af beskueren, lysmængden og ikke mindst, hvad man fokuserer på. Der udspiller sig ofte et persondrama, som er vanskeligt at placere i en større sammenhæng – en af de måder, der kan bringe beskueren på en længere ”rejse”.

Mange har spurgt ind til, hvorfor jeg meget ofte arbejder med ”vanskelige” farver. Svaret må være, at jeg elsker processen i forbindelse med at skabe ”situationen/dramaet”
på lærredet og at ”vanskelige” farver ikke er nogen hindring, men en mulighed for at skabe noget unikt – det har også noget at gøre med glæden ved det færdige resultat.

De bedste malerier opnås i en atmosfære af mangel på ydmyghed over for farverne og lærredet og derigennem skabe basis for det ”rum”, som gør, at kunst (også for andre) er spændende at beskue.

Min kærlighed til kunsten og fascinationen af denne udtryksform er et væsentligt ”drive”.

Jeg har sammen med min ægtefælle Per Højby etableret et spændende atelier i Skagen, hvor vi begge arbejder ud i det kunstneriske.